Om Traen
Navnet Traen (udtales [træ:n]) er et militært begreb. Træntropper er forsyningstropper, der holder hæren forsynet med mad, vand, våben, uniformer etc. Når der er styr på forsyningerne kan hæren koncentrere sig om at vinde slagene. Det er en central del af vores forretningsfilosofi, at vi hjælper vores kunder med at løse de forretningsmæssige udfordringer, de står overfor.
Vi leverer forretningsnær it, som hjælper offentlige og private organisationer med at effektivisere arbejdsprocesser og vidensdeling. Vi er blandt markedslederne inden for digitalisering. Eksempelvis på områder som selvbetjening og portaler, processer og workflow, sags- og journalstyring, arkivering, ledelsesinformation og tilskudsadministration.
Vi ønsker at indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vores kunder om at etablere løsninger, som skaber målbare resultater. Vi er ca. 170 medarbejdere og har mange års erfaring med udvikling og implementering af it-løsninger. Vi tilbyder konfigurerbare digitale platforme, som muliggør at tid, omkostninger og risici i forbindelse med it-projekter minimeres.
Traen er resultatet af en fusion mellem Traen Informationssystemer A/S og Ementor Danmark A/S.
Traen Informationssystemer A/S
Traen Informationssystemer A/S blev grundlagt af Kenn Petersen i 1998 og har siden udviklet sig til en af Danmarks førende leverandører af it-løsninger til sags- og dokumenthåndtering (ESDH). Traen Informationssystemer A/S har udviklet et af landets mest succesfulde softwareprodukter til ESDH, Acadre, som en stor del af landets kommuner samt en række statslige og private organisationer i dag anvender. Acadre er FESD-godkendt (FESD står for Fællesoffentlig Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering) og en af tre løsninger, som den offentlige sektor udvalgte til den såkaldte FESD-rammeaftale.
Ementor Danmark A/S
Ementor Danmark A/S bygger oprindeligt på Ernst & Youngs konsulentforretning og har siden udviklet sig til en af Danmarks førende leverandører af it-løsninger til selvbetjening, portaler og tilskudsadministration. Ementor Danmark A/S har udviklet markedets førende softwareprodukt til tilskudsadministration, TAS, som en betydelig del af landets ministerier og styrelser anvender. Ementor Danmark A/S er desuden blandt de førende leverandører inden for SOA- og Microsoft-baserede it-løsninger. I december 2006 blev Ementor Danmark A/S' division inden for systemudvikling og –integration, som disse områder er en del af, solgt til Traen-gruppen.