Du er her: Traen > Aktuelt > Traen tilbyder Acadre undervisning foran din egen skærm

Traen tilbyder Acadre undervisning foran din egen skærm 

16-12-2009 

Hos Traen A/S er vi opmærksomme på, at brugerne af vores ESDH-løsninger har meget travlt i deres daglige arbejde 

Hos Traen A/S er vi opmærksomme på, at brugerne af vores ESDH-løsninger har meget travlt i deres daglige arbejde. Da vi samtidig ønsker at sikre en så effektiv anvendelse af vores systemer som overhovedet muligt, afholder vi nu som noget helt nyt en række af webinarer rettet mod vores kunder.
 
Et webinar er en internetbaseret konference-/mødeform, hvor en foredragsholder kan kommunikere ud til en række deltagere via deres computere. Foredragsholderen har f.eks. mulighed for at vise en PowerPoint præsentation eller præsentere og gennemgå en applikation for deltagerne. Sidstnævnte vil være omdrejningspunktet for Traen A/S’s webinarrække.

Sideløbende med den visuelle præsentation vil der være en telefonkonference, som gør det muligt for foredragsholderen og deltagerne at kommunikere med hinanden undervejs. Det betyder samtidig også, at der vil være mulighed for en dialog omkring, hvordan vi i Traen A/S optimerer vores løsninger i fremtiden.

Netop afholdelsen af webinarer ser vi som en oplagt mulighed for at give brugerne et forbedret kendskab til systemerne og deres konkrete funktionalitet, uden at der spildes unødig tid på transport og lignende.

I første omgang vil webinarerne primært omhandle brugen af vores ESDH løsning Acadre samt dertilhørende moduler og integrationer. Det nøjagtige program vil fremgå her af hjemmesiden snarest.

Det er gratis at deltage i webinarerne. Det eneste man skal gøre er at logge sig på det pågældende webinar via det link, der fremgår af den invitation, som vil blive sendt ud forud for selve webinaret. 

Ønsker man at deltage i et eller flere af de kommende webinarer, eller har man ønsker til fremtidige webinar-emner, kan man kontakte os på e-mail info@traen.dk.